Idé nr. 10/ Vindmølleannoncering langs motorvejen
Tænk om man kunne finde en løsning på vores (DK) energiproblemer, nu og i fremtiden. Tænk om man kunne finde den økonomiske model der ville gøre dette muligt, endda måske gratis eller som en bæredygtig forretning helt fra starten?
Hvis jeg nu fortæller dig, at jeg har denne model, ville du så læse videre? Hvis jeg nu fortæller dig at hele gildet er betalt næste før det er realiseret, læser du så videre eller lyder det for godt til at være sandt? Er jeg bare naiv eller en kæmpeidealist? Måske, men det ændre ikke ved det faktum at ved en mindre lempelse af lovgivningen kan dette eventyr faktisk lade sig gøre... og vi satser ingenting! Du skal se mit svar, som en del af den samlede løsning med opsætningen og forretningen af vindmøller som en helhed. Den nye idé er blot en grund mere til, at vindmøller er særdeles bæredygtigt af mange årsager.
Svaret er: Lav opstilling af vindmøllerne lang motervejsnettet i en ca. afstand fra vejbanen på ca. 100-200 meter. Sælg møllerne til kostprisen og tillad annoncering på møllerne. Tårn, vinger eller mast. Hvis møllerne ikke kan sælges, kan man udleje annonceringen. Fra en portal kan man se hvilke møller der ejes af hvem eller hvem der annoncere, samtidig med at man kan følge produktionen fra den enkelte mølle... andre marketingssynergier kan skabes sådan at det giver flere fordele at købe/annoncere. Måske kan køber få en procentdel af indtjeningen fra strømproduktionen?
Køb/ annoncering på møllerne kan i virkelighedens verden faktisk betale for møllerne inden de er sat op. Det vil med andre ord sige, at strømmen er gratis. Man kan derfor selv prissætte en fastpris på el i Danmark uafhængigt af hvad prisen er i resten af verden. Den indtægt der kommer, fordi du skal betale for din el, går i statskassen. Penge der kan finansiere velfærd, andre grønne tiltag som biomasse, solenergi, jordvarme mv. eller bare skattelettelser som vil sparke til det private forbrug og skabe jobs osv.
Eneste bump på vejen er de politiske studehandler. Det kræver en mindre ændring af lovgivningen om at møller må opstilles så tæt på motorvejen, samt at give grønt lys for annoncering langs motorvejen. Møllerne er opstillet tæt på motorvejen i Tyskland? Der annonceres i forvejen langs motorvejen flere steder her i Danmark? Eneste hensyn man naturligvis fortsat skal tage er at møllerne ikke må blive opstillet nær beboelse. Men vi har meget motorvej i Danmark, så 1000 eller 2000 store møller gør ingen forskel og ingen generes af støj eller skygger.... Alle får gavn af billig grøn strøm, penge til statskassen og branding af Danmark. Turisme, arbejdspladser, forbillede mv... Det er direkte idiotisk ikke at handle, eller hvad?
Det du lige har læst er det nye, tvivlsomme, ubekendte... men læs videre her og se desuden hvorfor møller ikke bare er en god forretning, men en knaldgod forretning:
Eksemplet/ 1000 stk, 3 MW møller langs motorvejen over 10 år
I dette eksempel tager jeg kun udgangspunkt i vindteknologien og vindmøller, med udgangspunkt i de priser og den teknologi der er i dag og det marked som er aktuelt. Hvordan vinden blæser i fremtiden ved vi ikke, derfor tager vi ikke højde for det. Vi tager udgangspunkt i gennemsnitspriser og gennemsnitsmøller, samt deres gode eller om mulige dårlige pladsering. Mine kilder er Vestas og tal fra DMI. Beregningerne her er mine egne, og er estimater ud fra mine kilder, hvorfor der er en fejlkilde. Mit regnestykke er helt sikkert forkert i den ene eller den anden retning, men dette skal mere ses som et eksempel på hvorfor og hvordan dette er en fabelagtig god ide og hvorfor det kan undre, at nogen ikke har handlet tidligere. Politik eller ej, så kan dette lade sig gøre med ganske få justeringer af den eksisterende lovgivning. Altså ingen hokus pokus.
I dette eksempel tager jeg kun udgangspunkt i vindteknologien og vindmøller, med udgangspunkt i de priser og den teknologi der er i dag og det marked som er aktuelt. Hvordan vinden blæser i fremtiden ved vi ikke, derfor tager vi ikke højde for det. Vi tager udgangspunkt i gennemsnitspriser og gennemsnitsmøller, samt deres gode eller om mulige dårlige pladsering. Mine kilder er Vestas og tal fra DMI. Beregningerne her er mine egne, og er estimater ud fra mine kilder, hvorfor der er en fejlkilde. Mit regnestykke er helt sikkert forkert i den ene eller den anden retning, men dette skal mere ses som et eksempel på hvorfor og hvordan dette er en fabelagtig god ide og hvorfor det kan undre, at nogen ikke har handlet tidligere. Politik eller ej, så kan dette lade sig gøre med ganske få justeringer af den eksisterende lovgivning. Altså ingen hokus pokus.
Prisen for grisen/ Den spekulative idealistiske beregning?
1 MW vindmølle har idag en gennemsnitlig kostpris af 7,5 million kr. (En 3 MW mølle koster det 3-dobbelte) Prisen er inkl. vedligehold af møllen i dens forventede levetid som er på 20 år. Prisen er inkl. opsætning, tilslutning og drift. Prisen er altså all inclusive. Eneste forbehold og merudgift er evt. opkøb af jord, hvis denne ikke i forvejen er offentlig ejet.
Møllen vil gennemsnitlig have tjent sig selv hjem efter 12 år, med den strømproduktion og den eksisterende el pris på markedet i dag. Dvs. møllen kan tjene penge i 8 år, hvis vi isoleret ser på denne faktor, eller tjene 3 millioner kr. (1 MW) over 20 år.
Nu kaster vi nogle andre faktorer i spil som vil sænke den tid det tager for møllen at tjene sig selv hjem og dermed øge tiden hvor den tjener penge på elproduktionen. Der er en lang række faktorer i spil, alle spekulative (hvis), men realistiske i forhold til at øge indtjeningen for hver mølle.
Rabatten: Kunne man fristes til at tro, at man ved køb af 1000, 2000 eller endog 3000 1 MW møller, ville kunne få en rabat på møllerne, så kostprisen nedjusteres? Ja. (Alternativet er også 1000 3 MW møller frem for 3000 1. MW møller) Vi vil her snakke om den største ordre på vind i MW i verdenshistorien, så mon ikke der kan barberes en del af. Ren købmandsforretning.
Hvis regnestykker er 1000 stk, 3 MW møller med opsætninger over en 10 årig periode, er prisen 22,5 milliarder kr. Skønnet rabat ved samlet ordre: 4,5 milliarder kr.
Arbejdspladser: Ved produktion, opsætning og vedligehold af x antal møller vil generere en stor og konstant arbejdstyrke over 10 år.. (Alle møller bliver jo ikke produceret og opstillet samtidigt) Her skal man påregne at der er en lang række underleverandører, som også vil vækste grundet dette tiltag. Hvor mange penge vil blive sparet på offentlige overførselsindkomster på den ene side og hvor mange skatteindtægter vil komme ind på den anden side? (Spekulativt og et abstrakt regnestykke måske, men det er en besparelse på den ene side og en indtægt på den anden side.)
Gennemsnitligt skal der produceres 100 store møller om året. Mit skøn er at det vil skabe 3.000 permenente arbejdspladser. Hver arbejder forventes en årsløn på 400.000 kr. hvoraf de betaler halvdelen i skal (Ca.) skatteindtægter på 600 millioner om året, modregnet den offentlige udbetaling der havde været alternativet på 250 millioner kr. til de samme mennekser. En difference på 850 millioner kr. om året.
Tilskud: Der er en række betydelige tilskudsordninger fra eksempelvis EU pr. kilowatt en mølle producere. 25 øre pr. kilowatt time, det bliver til en del? (Såfremt EU eksistere?)
Eftersom jeg jo ikke vil medregne produktionen af el som en del af indtægten i denne regnestykke, medregner jeg ej tilskuddet, men det er ikke småpenge!
Innovation/ forskning: Viden og udvikling vil bringe forskning til landet og give os eksport på vidensområdet. Samtidig vil det være inspirationsgrundlang for en generation af unge som vil søge mod de naturvidenskabelige uddannelser, som vi har brug for.
Værdien i kr/øre kan ikke estimeres?
Værdien i kr/øre kan ikke estimeres?
Grøn turisme/ Branding: Med dette tiltag vil Danmark blive positivt omtalt og brandet, hvilket vil resultere øget turisme, flere kroner i statskassen og jobs i alle brancher der er i berøring med servicering af turister. Danmark vil blive et forgangsland og nævnt i denne sammenhæng i den globale verdenshistorie... hvem opfandt internettet?, hvem handlede massivt på den grønne teknologi, hvor alle andre nølede? Denne brandingværddi vil vi kun hente hvis vi handler massivt. Spredte møller hist og her brander ingen steder, men en gennemgribende revolution gør!
Brandingværdi i form af øget turisme: 100 milioner årligt. (Spekulativt)
Eksport: Branding og positiv omtale vil åbne op for andre danske virksomheder og øge deres salg og eksport som vil skabe vækst og jobs.
Estimeret (mer) eksportindtægt: 1 milliard om året.
Handel med Co2 Kvoter: Man kan mene om Co2 kvotesystemet hvad man vil, men der er milliarder at hente ved at handle med de Co2 kvoter vi ikke selv bruger. Ved at producere vores grønne strøm selv kan vi sælge kvoterne videre. Har ikke kunne finde priser, så mit bud er ren bluf.
Estimeret indtægt på Co2 kvoter: 1 milliard om året.
Olie/Kul/Gas: Vores forbrug af olie, kul og gas vil blive reduceret kraftigt. Det betyder på den ene side, at vi spare en udgift, men eftersom vi er gas og olieproducerende har vi mere at sælge som alt andet lige vil give flere penge i statskassen, uanset hvilke aftaler om skatter der allerede er indgået eller om disse genforhandles? med dette tiltag vil Danmark stadig ikke være selvforsynende med vedvarende energi, men vil gøre at vi forbruger 50.000 tønder olie mindre om dagen. (Vi forbruger 166.000 tønder om dagen idag) En udgift vi spare på den ene side, forudsætter at vi køber den, men vi kan sælge den videre på den anden side.
Hvis en tønde olie koster 100 dollars og vi sparer 50.000 tønder om dagen, til en lav dollarkurs på 5 kr. spare staten 25 millioner kr. om dagen i udgift. Hvert år efter de sidste møller er sat op. Efterfølgende 25 millioner kr. om dagen i ren besparelse. Eller i gennemsnit 13,7 millioner hvert år i de første 10 år. (eller en besparelse på 5 milliarder kr. om året de første 10 år)
Omvendt kan vi sælge disse 50.000 tønder den anden vej. De seneste forlydninger er, at staten tjener ca. 60%. Hvis vi tager det for gode vare tjener staten 8,2 millioner om dagen på det vi ikke selv bruger, eller 3 milliarder om året.
En difference på 8 milliarder kr. om året i de første 10 år.
Den samlede besparelse og gevinst har jeg ikke regnet på, men faktum er selvom nogle af mine estimeringer er forkerte eller meget forkerte er der andre der er forkerte i den modsatte retning, giver det et meget positiv resultat.
Status
Jeg tager her ikke en gang højde for at udviklingen af vindmøller er massiv, de bliver mere effektive og følsomme og producere mere energi og deres kostpris bliver billigere og levetiden længere. Vi tager heller ikke højde for at det grundet den globale opvarmning faktisk gennemsnitligt også blæser lidt mere, ganske som vi har fået det lidt varmere og har fået mere nedbør. I dette regnskab er det et plus. Vi tager end ikke højde for at el prisen bestemt ikke falder når energibehovet i verden stiger og olie/kul og gaslagre svinder ind. Vi tager heller ikke højde for den række positive følgevirkninger det vil sige at man over en længere periode ikke kun skaber stabile arbejdspladser, som vil resultere i færre sociale belastinger, mindre kriminalitet, øget livskvalitet osv. osv. Også har vi end ikke snakket bæredygtighed, klima osv...?
Kan ikke se, hvad der skulle holde nogen tilbage fra at handle?
Mvh
Tommy Duus
Kommentarer
Send en kommentar