mandag den 21. maj 2012

Ide nr 149/ Legetøjsvandpumpe

Ja, de sidste par ideer her i bloggen giver vel et indtryk af at farmand har været ved stranden. Og det har han ganske vidst. Jeg byggede sandslotte og sønnike ødelagde dem... hm. Men dæmningerne, dem var han med på, altså at hente vand. Men hold op det tog lang tid. Han var nu meget tålmodig, men det ville være meget lettere hvis vi havde haft en pumpe.



Forestil dig en lille plastikslange ud i bølgerne og en plastikslange ned i hullet ved dæmningen, så ellers et håndsving der skaber undertryk eller rotation og ad denne vej bære vandet opad. Den mere eksklusive kunne have solpaneler... wuu ;-)


Mvh
Tommy Duus

Idé nr 148/ Fabrikerede smutsten

Ja, var lige med familien i sommerhus på en lille 4-dages ferie. Nice. Er som mange mænd vel er rastløs ved stranden. De sten der ligger på stranden skal i vandet, det må være et instinkt i mig ;-)

Ved den lejlighed tabte jeg flere smut-konkurrencer til min kone, hvilket irriterede mig en anelse. Hun var bare heldig at finde bedre sten end jeg, for teknisk set er jeg bedre...



Hvorfor ikke producere smutsten med den rigtige tyngde og form, så er vilkårene ens. Forestil dig at du i strandkiosken kan købe 100 smutsten for en 10er. Støbt i kalk/ kridt som naturligvis ikke er skarpt eller på anden vis skader miljøet. Det vil gå som varmt brød ;-)

Mvh
Tommy Duus

onsdag den 16. maj 2012

Idé nr 147/ Ny superliga turneringsform


Følgende artikkel var at finde i dagens BT

FCK-direktør: Superligaen er syg


FCKs direktør Anders Hørsholt mener, at det er på tide at skære i antallet af Superliga-hold for at højne kvalitet og underholdning.
Superligaen er syg. Den er blevet kedeligere, tilskuere flygter sammen med tv-seerne, og tv-stationerne, der årligt lægger store summer i den bedste liga, får ikke det produkt, de betaler for.
Sådan skriver FC Københavns direktør Anders Hørsholt onsdag uopfordret i et debatindlæg i Berlingske:
- Selv om vi i FC København leverer og igen spiller med om guldet, er nerven og intensiteten i Superligaen på kraftig retur. Hvilket betyder, at den kommercielle værdi falder.Det understreges af de faldende seertal til topopgørene og det vigende antal tilskuere på tribunerne. Jeg hører mig også til, at det kan aflæses i sponsorindtægterne i mange klubber, skriver Anders Hørsholt i indlægget, hvor han opfordrer til, at klubberne genovervejer Superligaens struktur:
- Vi må genoverveje turneringsstrukturen for at skabe flere attraktive kampe og samtidig sikre at de indtægter, der drives af den ultimative top i dansk klubfodbold fordeles mellem færre klubber. Der skal være færre klubber i Superligaen og indføres et slutspil, hvor intensiteten er høj. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil øge spændingsniveauet og ikke mindst den fodboldmæssige og kommercielle kvalitet, skriver Anders Hørsholt.
Dermed genåbner han den debat, der ellers blev lukket, da Divisionsforeningen trak sit forslag om en lignende struktur tilbage, inden repræsentantskabsmødet 6. marts 2010, da der ikke så ud til at rejse sig et flertal for ændringerne. Derfor blev det i stedet besluttet at fortsætte med 12 Superliga-hold og en nedskæring af 1. division fra 16 til 14 og siden 12 hold.
Forinden havde konsulentfirmaet Capacent efter en række analyser ellers anbefalet en model, der minder om den, Anders Hørsholt nu trækker frem igen.
Det var især klubberne fra de sekundære rækker og den nederste del af Superligaen, der stillede sig på bagbenene, fordi modellen favoriserede den absolutte top og især de klubber, der formåede at komme blandt de otte deltagere i det medaljeslutspil, der på idéplanet skulle afvikles i løbet af foråret. Men sådan må man ikke tænke, hvis man vil dansk fodbold det bedste, skriver Hørsholt:
- Hvis vi skal udvikle en Superliga, der skal kunne tage tv-kampen op på dansk jord mod Premier League og Champions League, skal vi satse på toppen og ikke på bredden. Vi skal turde dyrke det elitære og acceptere præmissen om, at der skal være forskel. Superligaen har ikke ansvaret for bredden - men for eliten, skriver han.
OB har i de senere år været fast udfordrer til FC København, og direktør Thomas Christensen var som formand for Divisionsforeningen dybt involveret i arbejdet med en ny struktur.Han anerkender, at de faldende tilskuer-og tv-seertal skal tages alvorligt, men vurderer ikke, at tiden er inde til en strukturændring:
- Turneringsstruktur er noget, man hele tiden skal diskutere, men det er ikke noget, man kan lave om hele tiden, og der skal være et politisk flertal først. Vi må jo erkende, at det var en enig Divisionsforening og Superliga, der trak forslaget tilbage for to år siden, fordi opbakningen ikke var der til det slutspil, som vi ellers troede på som en god idé efter de analyser, vi havde fået fortaget, siger Thomas Christensen.
I Brøndby, hvor tilskuertallene altid har været høje, og hvor de altid trækker høje seertal, vil direktør Jan Lockhart ikke forholde sig til Hørsholts forslag, fordi han med henvisning til klubbens svære situation lakonisk konstaterer, at de har nok at gøre med andre ting fortiden.
- Men jeg vil bestemt godt medgive, at vi skal stå sammen om at løfte underholdningsniveauet på alle platforme. Vi må konstatere, at tilskuertallene og seertallene ikke er stigende, og vi må se på, hvordan vi kan øge underholdningsværdien. Vi er en del af underholdningsbranchen, og det skal vi vedkende os. Det er jo også en af årsagerne til, at vi i øjeblikket gennemfører en tilskuerundersøgelse i Superligaen, siger Jan Lockhart.

Ny Struktur
Han har jo så ganske ret, den kære Jan Lockhart. Tror bare ikke helt på hans forslag til en ny struktur vil ændre på det væsentlige. Spændende, underholdende kampe. Det er en fejlslutning at de bedste hold spiller de bedste, målrigeste, underholdne kampe. Underholdningsmæssigt holder det ikke. Problemet med færre hold i ligaen betyder bare at de samme gode hold møder hinanden endnu flere gange i en sæson, end tilfældet er nu. Dermed ryger momentum og interessen. Hvem gider se Brøndby-FCK 6 gange på en sæson. Mødte de hinanden 2 gange, så ville der være fulde huse til disse 2 opgør begge gange.
Nej, lad os tage ved lære af håndbolden og andre ligaer i europa...
Lad der være 18 hold i superligaen, med 2 indbyrdes opgør i sæsonen. Jo, der vil blive stor spredning fra top til bund, men er der ikke også det i Holland og Spanien for den sag skyld. Det vil bevirke at der ganske simpelt vil blive scoret flere mål. Vi vil have flere angribere der score mere end 12 mål i sæsonen. Talentmassen vil blive udvidet og udviklet, fordi flere spiller på et samlet højere niveau. Der vil være flere sponsorpenge fordi flere hold spiller i den bedste række og de enkelte topkampe vil blive mere attraktive for publikum og tv-seerne.
Slutspil og pladseringskampe, ingen ligegyldige kampe...
Lad der være et slutspil mellem de 3 højestpladserede hold når sæsonen er ovre. De kæmper om at blive nr. 1,2,3 og er sikret en plads i europæisk fodbold, samt en ekstra pulje tv-penge.
Nr 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 spiller om en bedre slutpladsering samt den sidste europæiske plads?
Nr. 11, 12, 13, 14, 15 og 16 spiller om at undgå at blive sidst, ellers kommer de ud i en kvalifikationskamp om nedrykning.
Nr 17, og 18 rykker ned.
På denne vis vil der hele sæsonen igennem være pladseringskampe og slutspil med undtagelse af nedrykkerne. Højne et samlet bredere niveau og langt flere mål. 

Mvh
Tommy Duus







onsdag den 9. maj 2012

Fik denne ind med syvtoget


Den er sgu da meget fiks ;-)

men desværre ikke min!!???

Mvh
Tommy Duus

Idé nr 146/ Sivebrøndsbor

Min påstand er, at en væsentlig del af den globale opvarmning skyldes, at der er for meget "Vand" der cirkulerer i det "frie kredsløb". Vand er i langt mindre grad end for 100 år siden bundet i træer, skove, naturvækst og grundvandsoplagringer. Det kan lyde som bagateller, men det er det absolut ikke. Jo mere vand der ikke er bundet, desto mere nedbør får vi.

Nedbørsmængden forøges med forstærkes desuden af vores byggeri og inddæmning, eller forsøg på at styre vandet. Problemet bliver kun værre fremover. Den kortsigtede løsning er, at vand fra oven skal ned i jorden. Ikke ud i kloarken, i vandløb eller i søer... men ned i jorden. Når vand er under jorden siver det ned, det opbevares, renses og fordamber ikke så det er, at finde i det frie kredsløb. Men det giver heller ikke oversvømmelser... ikke i samme grad.

Ideen!?
Lavede et lille eksperiment for et år siden. Har en græsplæne som er nogenlunde jævn, men lige præcis et sted er der altid en vandpyt når det regner kraftigt. Efter en dag eller 2 er den atter væk, så det er ikke noget problem... men vandpytten er altid det samme sted. Vatterpasset fortæller at vand fra et større område af plænen hælder mod dette punkt, hvorfor jorden mættes og der dannes en pyt.

Løsningen: Min tidligere beskrevede løsning var at konstruere et metal/ plastrør med en masse huller som vandet kunne sive ud igennem, efter montering i jorden. Dette er umiddelbar en omkostelig løsning, hvor jeg i min plæne i stedet borede/ lavede et hul (via en pæl) der hvor vandet samles på en diameter på 5 cm og 50 cm dyb. Toppen af hullet er nu ikke længere at se, her næsten 12 måneder efter, men jeg har ikke nogen vandpyt længere og hældningen er den samme.

Men hvorfor?
Hullet i sig selv kan ikke rumme den mængde vand som ellers ville være i pytten, men udsivningsoverfladen er noget større, samtidig med at jorden her på intet tidspunkt bliver tørlagt og derfor afviser vandet.



Resultatet!
Vandet kommer i jorden. Vandet kommer i jorden hurtigere og fordamper ikke.

At udvikle en række bor i forskellige diameter og længde, så kan man gå på boring i haven, ved stier, vejkant eller lignende. Alt det kræver er at bore et hul? At banke en pæl i er ikke løsningen, hvis hullet skal kunne tømme mere vand. Når du banker en pæl i som jeg gjorde presses jorden omkring blot sammen og udsivningen mindskes herved. Ved at bore, er den omkringliggende jord stadig luftig og kan modtage mere vand.

mandag den 7. maj 2012

Idé´nr 145/ Det arbejdsløshedsfrie samfund

Ja, det lyder måske også en kende idealistisk, men sagen er den, at i virkeligheden kan alt lade sig gøre hvis man vil det. Dette er ikke socialisme eller kommunisme vi skal praktisere men moderne humanisme.

Arbejdsløse, arbejdssøgende, ledige, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flexjobbere, løntilskud, supplerende dagpenge... Kært barn har mange navne, jo tak... men alt for mange forkerte navne. Det giver bare dårlig karma og næsten sygeliggørelse af de som er udenfor arbejdsmarkedet af en grund. Arbejdssøgende bliver over en kam kategoriserede som dovne og kræsne, hvilket jo slet ikke er tilfældet. Men jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet eller i meningsfuld aktivering, desto længere er man fra arbejdsmarkedet og desto længere tid går der før man er på 100% igen på en kommende arbejdsplads. Derfor er det en ond cirkel. Jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet desto sværere er det at komme tilbage.



Grundlæggende handler det om at aktivere arbejdssøgende fra dag et. Enten via uddannelse, i dagpengeaktivering eller ved at tilbyde dem et CVR nr. og gøre dem selvstændige med supplerende dagpenge. Uddannelsen, dagpengeaktivering eller Iværksætterideen skal være lystorienteret. Ikke noget der er presset ned over folk.

Eksempel: En velfungerende bliver arbejdsløs grundet nedskæringer. Der laves en vurdering af hvornår det skønnes at denne vil være i arbejde igen i sammen fag eller i fag der relatere sig til dennes kompetencer. Hvis der er tale om kortere perioder sammenstykkes der mindre kurser som opretholder dennes eksisterende kompetencer. Er der tale om en længere periode, kigges der på om man med udgangspunkt i de eksisterende kompetancer kan få personen over i en relateret branche hvor jobmulighederne er større, ved omskoling.

Eksempel: En sygeplejerske er færdig med uddannelsen og er fra dag et arbejdsløs. Hun kommer på dagpenge og skal søge arbejde som ikke er der. Sygehusene skriger efter ekstra hænder. Den nyuddannede skriger efter erfaring, men bliver mindre og mindre værd for samfundet som tiden går. Få hende ud på arbejdesmarkedet for sine dagpenge i en begrænset periode, som 15 timer om dagen mens hus stadig søger fuldtidsjob. Kunsten er at navigere mellem normering og dagpengehjælpere og give relevante opgaver der aflaster de fastansatte, men som ikke tager deres arbejde og overflødiggøre dem?

Eksempel: En arbejdssøgende kan vælge at starte egen virksomhed, med supplerende dagpenge. Når der er indtægt i virksomheden modregnes det dagpengeydelsen. Her skal der bare laves regler for at denne gruppe ikke må dumpe priserne på markedet men skal være konkurrencedygtige på alle områder. Dagpengene skulle evt. ophører efter 6 måneder. herefter kunne det være op til den arbejdessøgende om vedkommende ville tage det fulde spring eller være jobsøgende eller komme i uddannelse.

Grundlæggende handler det om motiverende aktivering og at folk føler at de nytter!


Mvh
Tommy Duus

torsdag den 3. maj 2012

Idé nr 144/ Gratis flyrejser

Ja, tænk bare om dette kunne praktiseres. Flykrak eller ej! Du kan flyve gratis, helt gratis. Umuligt i tanken, måske?

Forestil dig en medlemsklub som "Sygeforsikring Danmark". Du betaler en kvartalydelse på eksempelvis 300 kr. For dette beløb kan du nu bestille plads i flyet. (Indlands) Afmelder du dig på et tidspunkt aftalen kan du ikke blive medlem igen. (Husk her på at flyrejsen stadig er gratis, men pladsbestillingen koster penge, for at sikre at du rent faktisk kommer)



Ved aftale indgåelse opgiver du en masse oplysninger om dig selv. Vores lille gratis flyselskab må nu sælge annoncer som bliver målrettet dig i et aftalt omfang. Rejsen som er gratis for dig bliver altså betalt af de virksomheder som må annoncere hos dig. Hver måned modtager du en mail samt et blad med annoncer og tilbud som du acceptere at modtage. Så er der et hav af variationsmuligheder, men grundlæggende er rejsen gratis betalt af sponsorer/ annocører og din udgift er en pladsbestilling??

Mvh
Tommy Duus