Idé nr 109/ Private plejehjem

Ja, de er her jo allerede de private plejehjem, men når jeg bliver gammel vil jeg gerne være sikker på at jeg har det rart og at der er nogen til at tage sig af mig.

Forestil dig et plejehjem med massagestole, massage, god mad og kareoke ;-)

Altså et lille hotel, hvor du om morgnen kunne tage din ordinerede medicin sammen med dine venner, spille kort og minigolf, se spil og date enken fra nr. 83. Hjælpere som ikke blev sparet væk og mad at spise. Værdighed.

Men hvem skulle betale for gildet?

Jeg selv!

De penge jeg smider af til pension skulle da todeles. En del til mig selv i den tid jeg er frisk nok og ikke har brug for hjælpen, og en anden del til den dag jeg vælger at sige: "Nu tager jeg min folkepension samt min ratepension og flytter på hotel".



Hvis jeg hvert år sparede 20-30.000 kr. op fra når jeg er 40 år til jeg er 62 vil jeg sammen med min beskedne folkepension have råd til de sidste år i præ-himlen.

Lad os skabe et sådan plejehjem, hvor du kan skrive dig på venteliste.

Mvh
Tommy Duus

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Idé nr 80/ Det vandrette Vindmølletårn

Idé nr 48/ Børnefinder applikation

Idé nr 67/ Alternative vindmøller