Idé nr 59/ Skrive- staverevolution
Lærerne for hug, eleverne for hug... Indrøm det, hvis det ikke var for de røde markeringer i skriveprogrammerne, hvor mange stavefejl ville du så selv læse hen over? Ja mange!
Lærerne er for dårlig uddannede, og børnene er dårligt opdragede og forkælede. Læsetest dumper danske elever på stribe. Der må være noget galt når vi bruger 3 gange så mange resurser på at lære danske børn at læse i forhold til finske og norske, ja selv svenskerne er faktisk lidt bedre end os? Vi må ændre på uddannelsen, specialisere dem tidligere, inddrage forberedelsestiden og indføre undervisningsdifferentiering... mv.
Læsemæssigt har vi faktisk altid været bagefter. Vi har altid brugt flere resurser end både nordmænd og finner i læsning, i de senere år har vi bare fået test der dokumenterer og udstiller dette. De kan allerede læse i Finland i første klasse og er faktisk gode læsere og I Norge er det næsten det samme? men dog?Hele hemmeligheden ligger gemt i sproget. Ikke i hvordan vi taler eller i sprogets nuancerethed, men i hvorledes vi staver det. Det Finske og Norske er langt mere lydrette end det danske. Når skolebørn har lært alfabetet i Finland, kan de praktisk talt læse. Med nogle enkelte regler omkring trykforhold ved dobbeltvokal og dobbeltkonsonant der skal terpes en dag eller to, så er den faktisk hjemme. Grammatisk er det en anden verden, men det ændre ikke ved at de kan læse. Tilfældet er det samme i Norge, skriftsproget er langt mere lydret end dansk.
Alle ved, at vi skal være motiverede for at lære, og det gælder i særdeleshed med læsning. Når hvert 4. danske ord ikke er lydret, så støder førstegangslæserne på mange forhindringer. Mange lærerbøger er stadig af den skole, at svære læse-ord er de lange ord. Det er faktisk ikke tilfældet. Men når Lise har lært alle bogstaverne, sunget og leget dem ind helt fra børnehaven. Når hun så stolt knækker koden og støder på ordet "ost", rækker hun fingeren i vejret som alle andre i klassen og spørger: Hvad betyder "oost". Når Lise har lært "et" men møder noget "andet", tager det tid... meget mere tid. Tid som de i væsentlig mindre grad bruger i Norge og Finland (svenskerne har lidt samme udfordring som os)
Men gør som Nordmændene. I 70´erne lavede de en skrive-staverevolution, som ændrede verden (for nordmændende) Vi havde selv en mindre i 30´erne hvor "skulde" blev til "skulle" osv. Det hjalp, men ak!
Når børn har succes med at læse stiger læselysten, med læselyst bliver man dygtigere i alle andre fag fordi læsningen er grundlæggende i alle fag. Den tid man sparer (en 100 dansktimer på et år) kan man anvende til matematik eller naturfag... hvor vi pudsigt nok også er bagefter. Men årsagen er vores manglende læsefærdigheder, som smitter af på alle skolens fag.
Skriv nu åst så vi kan læse det første gang. Det ser forkert ud... men det ville bare være så meget lettere og så kunne vi bruge tiden på det væsentlige? At lære noget!
Det er altså ikke lærernes skyld, men politikerne der forsøger, at bortforklare en skæv statestik, som vi kun kan ændre på en måde...
PS: Også er der alt det andet ulogiske vi skal kæmpe med, som ikke nødvendigvis har noget med lydretheden at gøre...
Lærerne er for dårlig uddannede, og børnene er dårligt opdragede og forkælede. Læsetest dumper danske elever på stribe. Der må være noget galt når vi bruger 3 gange så mange resurser på at lære danske børn at læse i forhold til finske og norske, ja selv svenskerne er faktisk lidt bedre end os? Vi må ændre på uddannelsen, specialisere dem tidligere, inddrage forberedelsestiden og indføre undervisningsdifferentiering... mv.
Fantasilæsning: Her er det din fantasi der er alfabetet, uden kreative bremseklodser!
Læsemæssigt har vi faktisk altid været bagefter. Vi har altid brugt flere resurser end både nordmænd og finner i læsning, i de senere år har vi bare fået test der dokumenterer og udstiller dette. De kan allerede læse i Finland i første klasse og er faktisk gode læsere og I Norge er det næsten det samme? men dog?Hele hemmeligheden ligger gemt i sproget. Ikke i hvordan vi taler eller i sprogets nuancerethed, men i hvorledes vi staver det. Det Finske og Norske er langt mere lydrette end det danske. Når skolebørn har lært alfabetet i Finland, kan de praktisk talt læse. Med nogle enkelte regler omkring trykforhold ved dobbeltvokal og dobbeltkonsonant der skal terpes en dag eller to, så er den faktisk hjemme. Grammatisk er det en anden verden, men det ændre ikke ved at de kan læse. Tilfældet er det samme i Norge, skriftsproget er langt mere lydret end dansk.
Alle ved, at vi skal være motiverede for at lære, og det gælder i særdeleshed med læsning. Når hvert 4. danske ord ikke er lydret, så støder førstegangslæserne på mange forhindringer. Mange lærerbøger er stadig af den skole, at svære læse-ord er de lange ord. Det er faktisk ikke tilfældet. Men når Lise har lært alle bogstaverne, sunget og leget dem ind helt fra børnehaven. Når hun så stolt knækker koden og støder på ordet "ost", rækker hun fingeren i vejret som alle andre i klassen og spørger: Hvad betyder "oost". Når Lise har lært "et" men møder noget "andet", tager det tid... meget mere tid. Tid som de i væsentlig mindre grad bruger i Norge og Finland (svenskerne har lidt samme udfordring som os)
Men gør som Nordmændene. I 70´erne lavede de en skrive-staverevolution, som ændrede verden (for nordmændende) Vi havde selv en mindre i 30´erne hvor "skulde" blev til "skulle" osv. Det hjalp, men ak!
Når børn har succes med at læse stiger læselysten, med læselyst bliver man dygtigere i alle andre fag fordi læsningen er grundlæggende i alle fag. Den tid man sparer (en 100 dansktimer på et år) kan man anvende til matematik eller naturfag... hvor vi pudsigt nok også er bagefter. Men årsagen er vores manglende læsefærdigheder, som smitter af på alle skolens fag.
Skriv nu åst så vi kan læse det første gang. Det ser forkert ud... men det ville bare være så meget lettere og så kunne vi bruge tiden på det væsentlige? At lære noget!
Det er altså ikke lærernes skyld, men politikerne der forsøger, at bortforklare en skæv statestik, som vi kun kan ændre på en måde...
PS: Også er der alt det andet ulogiske vi skal kæmpe med, som ikke nødvendigvis har noget med lydretheden at gøre...
Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE.
Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE.
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?
At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.
En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?
At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?
Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
... Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.
men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE.
Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE.
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?
At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.
En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?
At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?
Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
... Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.
Det´r bar en idé?
Som tak fordi du gad bruge tid på mine ideer giver jeg dig her en gratis hjemmeside sponsoreret af www.dask-online.dk: Klik Her
Som tak fordi du gad bruge tid på mine ideer giver jeg dig her en gratis hjemmeside sponsoreret af www.dask-online.dk: Klik Her
Mvh
Kommentarer
Send en kommentar