Idé´nr 145/ Det arbejdsløshedsfrie samfund
Ja, det lyder måske også en kende idealistisk, men sagen er den, at i virkeligheden kan alt lade sig gøre hvis man vil det. Dette er ikke socialisme eller kommunisme vi skal praktisere men moderne humanisme.
Arbejdsløse, arbejdssøgende, ledige, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flexjobbere, løntilskud, supplerende dagpenge... Kært barn har mange navne, jo tak... men alt for mange forkerte navne. Det giver bare dårlig karma og næsten sygeliggørelse af de som er udenfor arbejdsmarkedet af en grund. Arbejdssøgende bliver over en kam kategoriserede som dovne og kræsne, hvilket jo slet ikke er tilfældet. Men jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet eller i meningsfuld aktivering, desto længere er man fra arbejdsmarkedet og desto længere tid går der før man er på 100% igen på en kommende arbejdsplads. Derfor er det en ond cirkel. Jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet desto sværere er det at komme tilbage.
Grundlæggende handler det om at aktivere arbejdssøgende fra dag et. Enten via uddannelse, i dagpengeaktivering eller ved at tilbyde dem et CVR nr. og gøre dem selvstændige med supplerende dagpenge. Uddannelsen, dagpengeaktivering eller Iværksætterideen skal være lystorienteret. Ikke noget der er presset ned over folk.
Eksempel: En velfungerende bliver arbejdsløs grundet nedskæringer. Der laves en vurdering af hvornår det skønnes at denne vil være i arbejde igen i sammen fag eller i fag der relatere sig til dennes kompetencer. Hvis der er tale om kortere perioder sammenstykkes der mindre kurser som opretholder dennes eksisterende kompetencer. Er der tale om en længere periode, kigges der på om man med udgangspunkt i de eksisterende kompetancer kan få personen over i en relateret branche hvor jobmulighederne er større, ved omskoling.
Eksempel: En sygeplejerske er færdig med uddannelsen og er fra dag et arbejdsløs. Hun kommer på dagpenge og skal søge arbejde som ikke er der. Sygehusene skriger efter ekstra hænder. Den nyuddannede skriger efter erfaring, men bliver mindre og mindre værd for samfundet som tiden går. Få hende ud på arbejdesmarkedet for sine dagpenge i en begrænset periode, som 15 timer om dagen mens hus stadig søger fuldtidsjob. Kunsten er at navigere mellem normering og dagpengehjælpere og give relevante opgaver der aflaster de fastansatte, men som ikke tager deres arbejde og overflødiggøre dem?
Eksempel: En arbejdssøgende kan vælge at starte egen virksomhed, med supplerende dagpenge. Når der er indtægt i virksomheden modregnes det dagpengeydelsen. Her skal der bare laves regler for at denne gruppe ikke må dumpe priserne på markedet men skal være konkurrencedygtige på alle områder. Dagpengene skulle evt. ophører efter 6 måneder. herefter kunne det være op til den arbejdessøgende om vedkommende ville tage det fulde spring eller være jobsøgende eller komme i uddannelse.
Grundlæggende handler det om motiverende aktivering og at folk føler at de nytter!
Arbejdsløse, arbejdssøgende, ledige, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flexjobbere, løntilskud, supplerende dagpenge... Kært barn har mange navne, jo tak... men alt for mange forkerte navne. Det giver bare dårlig karma og næsten sygeliggørelse af de som er udenfor arbejdsmarkedet af en grund. Arbejdssøgende bliver over en kam kategoriserede som dovne og kræsne, hvilket jo slet ikke er tilfældet. Men jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet eller i meningsfuld aktivering, desto længere er man fra arbejdsmarkedet og desto længere tid går der før man er på 100% igen på en kommende arbejdsplads. Derfor er det en ond cirkel. Jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet desto sværere er det at komme tilbage.
Grundlæggende handler det om at aktivere arbejdssøgende fra dag et. Enten via uddannelse, i dagpengeaktivering eller ved at tilbyde dem et CVR nr. og gøre dem selvstændige med supplerende dagpenge. Uddannelsen, dagpengeaktivering eller Iværksætterideen skal være lystorienteret. Ikke noget der er presset ned over folk.
Eksempel: En velfungerende bliver arbejdsløs grundet nedskæringer. Der laves en vurdering af hvornår det skønnes at denne vil være i arbejde igen i sammen fag eller i fag der relatere sig til dennes kompetencer. Hvis der er tale om kortere perioder sammenstykkes der mindre kurser som opretholder dennes eksisterende kompetencer. Er der tale om en længere periode, kigges der på om man med udgangspunkt i de eksisterende kompetancer kan få personen over i en relateret branche hvor jobmulighederne er større, ved omskoling.
Eksempel: En sygeplejerske er færdig med uddannelsen og er fra dag et arbejdsløs. Hun kommer på dagpenge og skal søge arbejde som ikke er der. Sygehusene skriger efter ekstra hænder. Den nyuddannede skriger efter erfaring, men bliver mindre og mindre værd for samfundet som tiden går. Få hende ud på arbejdesmarkedet for sine dagpenge i en begrænset periode, som 15 timer om dagen mens hus stadig søger fuldtidsjob. Kunsten er at navigere mellem normering og dagpengehjælpere og give relevante opgaver der aflaster de fastansatte, men som ikke tager deres arbejde og overflødiggøre dem?
Eksempel: En arbejdssøgende kan vælge at starte egen virksomhed, med supplerende dagpenge. Når der er indtægt i virksomheden modregnes det dagpengeydelsen. Her skal der bare laves regler for at denne gruppe ikke må dumpe priserne på markedet men skal være konkurrencedygtige på alle områder. Dagpengene skulle evt. ophører efter 6 måneder. herefter kunne det være op til den arbejdessøgende om vedkommende ville tage det fulde spring eller være jobsøgende eller komme i uddannelse.
Grundlæggende handler det om motiverende aktivering og at folk føler at de nytter!
Det´r bar en idé?
Mvh
Tommy Duus
Mine sider/
Kommentarer
Send en kommentar